Projekter

I skyggen af Joseph…

I skyggen af Joseph, er et forsøg på at forstå nutidens vandstress gennem fortiden. En rejse på 3000 kilometer langs floden, Syr Darya fra gletsjerne i Kirgisistans bjerge til ørkenen i Kasakhstan. Dette er et igangværende projekt.

Mens vi venter

I september 2015, gik Danmark breaking news, da 3000 syriske flygtninge til fods dukkede op på motorvejen fra Rødby færgehavn med kurs mod Sverige. Senere på ugen gentog sceneriet sig, denne gang på motorvejen fra Padborg. Alligevel druknede den menneskelige fortælling. Medierne havde fokus på konsekvens frem for årsag, på flygtninge frem for mennesker.

ANA

04:30 stod der på telefonen, da Marry Samson vågnede. Hun kunne mærke vand omkring sig. Vandet steg hurtigt. Hun greb sine børn. Den yngste under armen og resten måtte selv kæmpe sig ud. Høns og geder kom flydende afsted i vandmasserne. Hurtigt kæmpede Marry sig op til hovedvejen ikke langt fra deres hus. Hovedvejen virkede som en dæmning og var med til at få vandet til at stige i landsbyen, Kantaema. Men det var også vejen der nu fungerede som sikkerhed for Marry og alle hendes naboer, der nu stod der i silende regn og så deres hus kollapse i vandmasserne. De gik alle hen på naboskolen nu som klimaflygtninge.